Handelsbetingelser
Forside / Handelsbetingelser
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
EnergiXperten.dk ApS
CVR-NR.: 45134407
Til Privat/forbruger
1. Anvendelse
1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter benævnt ”vilkår” eller ”vilkårene”) for EnergiXperten ApS, CVR-nr.: 45134407 (herefter benævnt ”leverandøren”) gælder for salg og levering af enhver ydelse/produkt (herefter benævnt ”ydelse(n)” og/eller ”produkt(er)”) fra leverandøren, medmindre andet er skriftligt aftalt.
1.2. Specielle købsbetingelser eller krav til Ydelsen, der fremgår af f.eks. kundens ordreafgivelse, er ikke bindende for leverandøren, medmindre leverandøren skriftligt har accepteret dem.
1.3. Disse vilkår gælder kun for forbrugere. Erhvervskunder henvises til de relevante salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskøb i afsnit E1 til E18.
2. Tilbud/ordreaftaler
2.1. Når kunden afgiver en ordre via webshoppen, modtager kunden en bekræftelse af bestillingen. Denne bekræftelse er kun en kvittering for modtagelsen af ordren. Aftalen anses først som bindende, når kunden modtager en ordrebekræftelse.
2.2. Leverandøren kan annullere ordren helt eller delvist indtil ordrebekræftelsen er sendt til kunden, f.eks. ved prisfejl eller udsolgte varer.
2.3. Hvis ordrebekræftelsen ikke stemmer overens med kundens ordre, skal kunden reklamere senest 5 dage efter modtagelsen.
2.4. Ændringer eller tillæg til den oprindelige aftale er kun bindende for leverandøren, hvis de er bekræftet skriftligt.
3. Tekniske oplysninger, vejledning, montering, installation og rådgivning
3.1. Produktinformation og tekniske data er vejledende og bindende kun, hvis det er skriftligt aftalt.
3.2. Kunden er ansvarlig for valg af ydelse og sikring af, at produktet fungerer i kundens miljø.
3.3. Kunden skal sikre sig, at tagkonstruktionen er egnet til installation af det bestilte produkt og overholder relevante servitutter og lovgivning.
3.4. Leverandøren er ikke ansvarlig for kundens montering af produkterne.
3.5. Leverandøren garanterer ikke, at produktet opfylder kundens specifikke behov eller forventninger.
3.6. Specifikke krav fra kunden er kun bindende, hvis de er skriftligt bekræftet.
3.7. Leverandøren kan henvise til en montør, men er ikke ansvarlig for montering eller installation.
3.8. Kunden er ansvarlig for at indhente nødvendige tilladelser til installation og brug af produkterne.
3.9. Kunden skal sikre, at produkterne kan tilsluttes til nettet og anbefales at kontakte netselskabet før køb.
3.10. Ballastberegning sker ud fra standard vindstyrke og snebelastning. Kunden skal sikre sig, at beregningen er korrekt til lokaliteten.
3.11. Farveforskelle kan forekomme mellem solceller, og disse vil ikke blive byttet.
3.12. Leverandøren fraskriver sig ansvar for ændringer i tagets garantiperioder eller forpligtelser ved installation af kunden eller tredjepart.
3.13. Kunden er ansvarlig for at sikre korrekt montage af produkterne og at følge eventuelle specifikationer for taglayout.
4. Levering og leveringstider
4.1. Levering anses som sket, når produktet overgår til kunden eller en repræsentant, medmindre kunden har valgt en fragtfører, som ikke er leverandørens.
4.2. Leverandøren bestemmer leveringstidspunktet, som typisk er mellem 1 og 5 dage.
4.3. Kunden afholder leveringsomkostningerne, som afhænger af produkt og leveringssted og fremgår af ordrebekræftelsen.
4.4. Leverandøren kan afbryde leveringen, hvis der ikke er en myndig person til stede til modtagelse.
4.5. Hvis kunden ikke kan modtage eller nægter at modtage leverancen, anses levering og risikoovergang at have fundet sted ved det aftalte tidspunkt.
4.6. Leverandøren kan annullere ordren uden omkostninger, hvis et produkt er udsolgt, før ordrebekræftelse er sendt.
4.7. Leverandøren er kun ansvarlig for direkte tab, som følge af dansk rets ufravigelige regler.
4.8. Leverandøren er ikke ansvarlig for forsinkelse som følge af omlevering eller afhjælpning.
5. Fortrydelsesret og returnering
5.1. Kunden har 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen af produktet. Meddelelse om fortrydelse skal gives senest 14 dage efter modtagelsen.
5.2. Produktet skal returneres uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter meddelelse om fortrydelse.
5.3. Kunden hæfter for eventuel forringelse af produktets værdi, hvis det er brugt ud over det nødvendige for at fastslå produktets art og funktion.
5.4. Kunden afholder udgifterne for returnering og bærer risikoen, indtil produktet er modtaget af leverandøren.
5.5. Leverandøren refunderer købesummen inkl. leveringsomkostninger, dog ikke ekstra omkostninger for individuelt valg af levering.
5.6. Leverandøren tager ikke enkeltvarer fra en samlet pakke retur.
5.7. Kabler på metermål er skræddersyede og kan ikke returneres.
6. Priser
6.1. Alle priser er i danske kroner og inkl. moms. Alle udgifter relateret til produktet, herunder fragt, fremgår af ordrebekræftelsen.
6.2. Leverandøren tilbyder ikke montering, og priserne inkluderer derfor ikke montering.
7. Betaling
7.1. Købesummen opkræves, når produktet sendes til levering.
7.2. Kunden kan ikke modregne beløb eller tilbageholde betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modkrav.
7.3. Ved bankoverførsel er der tale om forudbetaling, og kunden er ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
7.4. Betaling kan ske via kreditkort samt bankoverførsel.
8. Reklamation og fejl
8.1. Reklamationer håndteres i henhold til købelovens regler om mangler.
8.2. Kunden bør kontrollere leverancen hurtigt for fejl eller beskadigelse.
8.3. Reklamation skal ske inden rimelig tid efter fejl er opdaget, og senest to måneder efter.
8.4. Ved berettiget reklamation kan varen blive repareret, ombyttet, eller kunden kan få penge tilbage eller et afslag.
8.5. Leverandøren refunderer rimelige fragtomkostninger ved reklamation.
8.6. Hvis reklamationen vedrører defekte varer, gælder ombytning af varen i henhold til lovgivning.
8.7. Fejl som følge af forkert opsætning eller brug kan medføre et fejlfindingsgebyr på 890 kr. pr. time.
8.8. Mindre tryk og buler på montageskinner eller solcellepaneler påvirker ikke funktionaliteten.
8.9. Kosmetiske skader på solcellepaneler påvirker ikke funktion eller garanti.
8.10. Der er 2 års reklamationsret på produkt køb.
9. Begrænset hæftelse
9.1. Leverandøren hæfter ikke for følgeskader eller indirekte tab, medmindre det følger af dansk rets ufravigelige regler.
10. Force majeure
10.1. Ingen part kan kræve opfyldelse af forpligtelser, der ikke er betalingsforpligtelser, hvis det skyldes force majeure.
10.2. Force majeure kan være pandemier, krig, naturkatastrofer eller arbejdskonflikter, som ikke kunne forudses.
11. Databehandling
11.1. Se leverandørens persondatapolitik for detaljer.
12. Lovvalg og værneting
12.1. Hvis tvist opstår, skal kunden forsøge at løse sagen med leverandøren. Hvis det ikke lykkes, kan sagen indbringes for Nævnenes Hus og Forbrugerklagenævnet.
Kunden kan også bruge EuropaKommissionens online klageportal
Til Erhverv
E1. Anvendelsesområde
E1.1 Disse generelle salgs- og leveringsbetingelser (“Vilkår” eller “Vilkårene”) for EnergiXperten.dk ApS, CVR-nr.: 45134407 (“Leverandøren”), gælder for al salg og levering af ydelser og produkter (“Ydelse” eller “Produkt”) fra Leverandøren, medmindre andet er skriftligt aftalt. Vilkårene gælder uanset, om aftalen indgås via Leverandørens hjemmeside, e-mail, telefon eller på anden vis.
E1.2 Særlige købsbetingelser eller specifikke krav til Ydelsen fra kundens side, som fremgår af f.eks. en ordreafgivelse eller indkøbsbetingelser, er kun bindende for Leverandøren, hvis Leverandøren skriftligt har godkendt disse betingelser.
E1.3 Bemærk, at disse Vilkår kun er gældende for erhvervskunder. For forbrugere henvises til separate salgs- og leveringsbetingelser, der kan findes her.
E2. Tilbud og Ordrebekræftelse
E2.1 Når kunden afgiver en ordre via webshoppen, vil kunden modtage en bekræftelse på, at ordren er modtaget. Denne meddelelse udgør ikke en bindende aftale. Aftalen er først gældende, når kunden modtager en ordrebekræftelse fra Leverandøren. Indtil denne ordrebekræftelse er afsendt, forbeholder Leverandøren sig retten til at annullere ordren, f.eks. på grund af prisfejl, tekstfejl eller udsolgte varer. I så fald vil kunden blive kontaktet.
E2.2 Et tilbud fra Leverandøren er gyldigt i 14 dage fra tilbudsdatoen, medmindre andet er angivet i tilbuddet. Leverandøren kan til enhver tid ændre eller trække tilbuddet tilbage, før kunden har accepteret det.
E2.3 Medmindre andet er angivet, afgives tilbud fra Leverandøren med forbehold for varetilgængelighed og mellemsalg. Skulle dette forbehold blive aktuelt, kan Leverandøren trække tilbuddet tilbage, uanset om kunden har accepteret, uden at kunden har krav på kompensation.
E2.4 Hvis ordrebekræftelsen fra Leverandøren afviger fra kundens bestilling, skal kunden reklamere omgående; ellers anses kunden for at have accepteret ordrebekræftelsen som fremsendt.
E2.5 Ændringer og Tillæg
Aftaler om ændringer af eller tillæg til den oprindelige aftale er kun gyldige for Leverandøren, hvis de er skriftligt bekræftet af Leverandøren.
E3. Tekniske Oplysninger og Vejledning
E3.1 Produktinformation, prislister, illustrationer og tekniske data er kun vejledende. Oplysningerne fra Leverandøren er kun bindende, hvis dette udtrykkeligt og skriftligt er aftalt.
E3.2 Informationer, vejledninger eller andre materialer fra Leverandøren, der er tilgængelige på hjemmesiden, har udelukkende vejledende karakter og udgør ikke teknisk rådgivning. Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af anvendelse af sådanne vejledende materialer. Se også afsnit E11 og E12.
E3.3 Kunden er selv ansvarlig for at vælge en Ydelse, som opfylder de ønskede krav og fungerer i kundens aktuelle eller planlagte driftsmiljø.
E3.4 Det er kundens ansvar at vurdere, om tagkonstruktion, tagbelægning mv. er egnet til montering af det bestilte anlæg, samt at sikre, at installationen overholder relevante offentlige og private servitutter, lokalplaner og byggelovgivning. Leverandøren påtager sig intet ansvar for dette.
E3.5 Leverandøren er ikke ansvarlig for den faktiske montering af produkterne eller for, om produkterne opfylder kundens specifikke behov.
E3.6 Leverandøren garanterer ikke, at produktet vil opnå et bestemt resultat, herunder økonomiske eller energimæssige mål.
E3.7 Kundespecifikke krav og prisfastsættelser er kun bindende, hvis de er skriftligt bekræftet af Leverandøren.
E3.8 Leverandøren kan henvise kunden til en montør for installation. Leverandøren påtager sig intet ansvar for montering, installation, tilslutning eller rådgivning i den forbindelse. Al montering og installation sker på kundens eget ansvar.
E3.8.1 Udover henvisningen kan Leverandøren også tilbyde at bestille montøren på kundens vegne og i kundens navn. I dette tilfælde står Leverandøren for fakturering fra montøren til kunden, som dermed modtager et samlet tilbud fra Leverandøren.
E3.8.2 Kunden har ansvar for at give korrekte oplysninger til Leverandøren til brug for montørbestilling, herunder ejendommens placering, produktets ønskede placering og monteringsdato. Leverandøren er ikke ansvarlig for forsinket, mangelfuld eller fejlagtig montering eller montørbooking.
E3.8.3 Leverandøren fungerer som tredjepart i forholdet mellem kunden og montøren, som beskrevet i punkt E3.8.1. Leverandøren er ikke ansvarlig for montering, korrekt nettilslutning eller andre forhold mellem kunden og montøren. Eventuelle tvister vedrørende montering skal løses direkte mellem kunden og montøren, og kunden skal holde Leverandøren skadesløs i forbindelse med sådanne tvister.
E3.9 Kunden er ansvarlig for at sikre, at de nødvendige tilladelser til installation, montering, tilslutning og brug af produkterne foreligger.
E3.10 Kunden har selv ansvar for, at produkterne kan tilsluttes nettet på den ønskede adresse. Kunden opfordres til at kontakte det relevante netselskab inden bestilling af produkterne.
E3.11 Al produktstøtte og rådgivning skal rettes direkte til producenten.
E3.12 Ved beregning af ballastløsninger anvendes standardforudsætninger om terrænkategori III, en vindstyrke på 24 m/s og en snelast på 1 kN/m², medmindre kunden angiver andet. Det er kundens ansvar at konsultere relevante fagfolk, som fx en rådgivende ingeniør, for at sikre, at ballastløsningen overholder lokale vindforhold og terrænkrav. Prisen gælder for en samlet placering og et ensartet layout af ballastsystemet.
E3.13 I sjældne tilfælde kan solceller fra samme produktionsbatch variere i farve. Leverandøren tilbyder ikke ombytning af solceller pga. farveforskelle.
E3.14 Bemærk, at opmålingerne, som vi præsenterer, er baseret på satellitbilleder, hvilket kan medføre begrænset præcision i mål og dimensioner. Derfor kan den faktiske installation afvige fra de fremlagte opmålinger, hvor nødvendigt.
E3.15 Leverandøren fraskriver sig ethvert ansvar for potentielle påvirkninger på tagets garanti eller lignende forpligtelser som følge af kundens eller tredjeparts installation. Kunden er ansvarlig for at sikre, at installationen ikke påvirker eksisterende garantier eller forpligtelser vedrørende tagmaterialerne. Eventuelle skader eller ændringer forårsaget af installationen er kundens ansvar, og Leverandøren kan ikke holdes ansvarlig herfor.
E3.16 Kunden er ansvarlig for, at det leverede montagesystem er korrekt monteret og opfylder alle krav til bærende kapacitet. Standardmonteringen indeholder 2 montageskinner pr. solcellepanel til montering på tværs samt tagbefæstelser (tagkroge/stokskruer), placeret ved hver samling og i begge ender af panelerne. Da der normalt ikke udarbejdes en specifik montageplan tilpasset kundens taglayout, kan der være behov for yderligere tagbefæstelser. Kunden bør konsultere en bygningskonstruktør eller producenten for at få en tilpasset montageplan, der sikrer korrekt installation.
E3.17 Kunden overtager Leverandørens ansvar for korrekt håndtering af produktet, herunder WEEE-håndtering, genbrug og genanvendelse af elektronisk udstyr og batterier. Overholdes genanvendelsesaftalen ikke, skal kunden dække Leverandørens omkostninger til WEEE-håndtering.
E4. Levering og Leveringstider
E4.1 Aftalte leveringsbetingelser tolkes i henhold til de Inco terms, som var gældende ved aftalens indgåelse.
E4.2 Hvis ingen specifik leveringsklausul er aftalt, sker levering “Ex Works” (ab fabrik). Emballage tillægges separat, medmindre andet er aftalt. Selv hvis Leverandøren assisterer kunden med transport og eventuel transportforsikring, anses leveringen fortsat som sket “Ex Works”, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om andet.
E4.3 Medmindre andet fremgår af aftalegrundlaget, er Leverandørens leveringstid et skøn. Leverandøren kan justere leveringstiden ved ændringer i eller tilføjelser til ordren. Leverandøren kan desuden vælge at levere ordren i flere separate leverancer.
E4.4 Hvis der er aftalt en fast leveringstid, gælder denne under forudsætning af, at kunden rettidigt opfylder sine forpligtelser, såsom forudbetaling, godkendelser og specificering af detaljer ved leverancen.
E4.5 Leverandøren har ret til at udskyde den aftalte leveringstid med op til 10 arbejdsdage fra den oprindelige leveringsfrist.
E4.6 Hvis specifikationer eller lignende ændres, forlænges leveringstiden automatisk med en periode svarende til den ekstra tid, de ændrede specifikationer kræver.
E4.7 Der tages forbehold for restordrer hos Leverandøren, og Leverandøren kan annullere tilbud eller eksisterende aftaler uden ansvar, hvis varer er udsolgt.
E4.8 Kunden er forpligtet til at afhente det købte inden for 6 dage, efter Leverandøren har meddelt, at det er klar til afhentning.
E4.9 Hvis kunden forsinker modtagelsen af leverancen, kan Leverandøren konsolidere leverancen og overdrage risikoen til kunden, der dermed også er forpligtet til at betale som ved rettidig levering.
E4.10 Leverandøren påtager sig intet ansvar for indirekte tab såsom driftsstop, tidstab, avancetab eller andre følgetab, uanset graden af uagtsomhed.
E4.11 Leverandøren kan ikke drages til ansvar for forsinkelse på grund af omlevering eller reparation.
E4.12 Hvis Leverandøren overskrider leveringstiden med mere end 45 arbejdsdage og ikke har forlænget leveringstiden som beskrevet ovenfor, kan kunden skriftligt kræve levering og give en sidste frist på mindst 2 uger. Hvis levering ikke sker inden denne frist, og det ikke skyldes kundens forhold eller forhold nævnt i punkterne 4.1-4.7, kan kunden skriftligt hæve den ikke-leverede del af aftalen.
E4.13 Hvis kunden hæver aftalen, kan erstatning blive mulig (forudsat de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt). Erstatning kan højst udgøre 5 % af købesummen for den forsinkede leverance, dog maksimalt kr. 50.000. Krav om erstatning skal gøres gældende skriftligt senest 5 arbejdsdage efter levering eller ophævelse, ellers bortfalder kravet. Der ydes ikke erstatning for ydelser, der er blevet leveret.
E4.14 Kundens muligheder for misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse er begrænset til punkterne 4.12 og 4.13 og giver derfor ikke mulighed for yderligere erstatning eller kompensation.
E5. Returret og modtagelse af ydelsen
E5.1 Kunden har, i overensstemmelse med dansk lovgivning, ingen returret på Produkter eller Ydelser, medmindre dette er udtrykkeligt skriftligt aftalt med Leverandøren. I så fald sker returneringen på kundens regning og risiko.
E5.2 Hvis kunden er ude af stand til at modtage eller nægter at modtage/afhente Ydelser/Produkter til den aftalte tid, anses leveringen som værende gennemført på den aftalte leveringsdato. Eventuelle omkostninger, der følger heraf, påhviler kunden.
E5.3 Ved køb af kabler i metermål via vores webshop bemærkes, at disse produkter tilpasses specifikt til dine individuelle mål. Da kablets længde afspejler dine eksakte behov, accepteres returnering af disse varer desværre ikke. Denne politik sikrer, at vi kan levere kabler, der er skræddersyet med høj kvalitet og med minimalt spild. Kontakt gerne vores kundeservice for eventuelle spørgsmål eller vejledning, inden du afgiver din ordre.
E6. Priser
E6.1 De angivne priser er ekskl. moms og andre afgifter og anses som vejledende. Priserne inkluderer ikke emballage, miljøtillæg, gebyrer, levering og montering, medmindre dette specifikt er angivet i aftalen.
E6.2 Leverandøren forbeholder sig retten til at justere priserne for endnu ikke-leverede ydelser/produkter i tilfælde af stigninger i omkostninger som følge af faktorer uden for Leverandørens kontrol, herunder valutakursændringer, materialestigninger, ændringer i toldsatser, lønninger, energipriser eller andre statslige indgreb.
E6.3 Ekstraydelser eller -leverancer, som ikke fremgår af Leverandørens ordrebekræftelse, afregnes efter Leverandørens gældende prisliste.
E6.4 Leverandøren forbeholder sig ret til at tilpasse pris- eller rabatstrukturer i kundespecifikke aftaler, hvis de resulterer i tab på en given vare.
E6. Priser
E6.1 De angivne priser er ekskl. moms og andre afgifter og anses som vejledende. Priserne inkluderer ikke emballage, miljøtillæg, gebyrer, levering og montering, medmindre dette specifikt er angivet i aftalen.
E6.2 Leverandøren forbeholder sig retten til at justere priserne for endnu ikke-leverede ydelser/produkter i tilfælde af stigninger i omkostninger som følge af faktorer uden for Leverandørens kontrol, herunder valutakursændringer, materialestigninger, ændringer i toldsatser, lønninger, energipriser eller andre statslige indgreb.
E6.3 Ekstraydelser eller -leverancer, som ikke fremgår af Leverandørens ordrebekræftelse, afregnes efter Leverandørens gældende prisliste.
E6.4 Leverandøren forbeholder sig ret til at tilpasse pris- eller rabatstrukturer i kundespecifikke aftaler, hvis de resulterer i tab på en given vare.
E7. Betaling
E7.1 Medmindre andet er aftalt skriftligt, skal købesummen betales ved aftalens indgåelse.
E7.2 Ved forsinket betaling fra kunden kan Leverandøren kræve øjeblikkelig indfrielse af ikke-forfaldne krav efter reglerne om anticiperet misligholdelse.
E7.3 Hvis kunden ikke betaler rettidigt, har Leverandøren ret til at standse alle leverancer, indtil den fulde skyldige betaling er modtaget.
E7.4 Hvis leveringen udsættes på kundens foranledning, skal kunden betale til Leverandøren som om levering var sket til den aftalte tid.
E7.5 Ved overskridelse af betalingsfristen pålægges en rente på 2 % pr. påbegyndt kalendermåned af det udestående beløb fra den oprindelige betalingsdato, indtil beløbet er indbetalt på Leverandørens konto.
E7.6 Kunden kan ikke modregne i købesummen eller tilbageholde betaling grundet forsinkelse, reklamation eller andre krav. Leverandøren kan fastsætte og justere en kreditgrænse for kunden efter behov.
E7.7 Efter anmodning fra Leverandøren skal kunden til enhver tid og for egen regning stille en bankgaranti eller anden godkendt sikkerhed for rettidig betaling.
E8. Ejendomsforbehold ved kreditsalg
E8.1 Leverandøren bevarer ejendomsretten til leverede varer, indtil fuld betaling er modtaget. Ved kundens manglende betaling kan Leverandøren afhente det leverede uden forudgående varsel, og kunden skal udlevere produktet. Ved en tilbagelevering i henhold til ejendomsforbeholdet skal kunden dække ethvert tab og alle omkostninger, inkl. advokatomkostninger, som Leverandøren måtte pådrage sig.
E8.2 Kunden må ikke sælge, overdrage, pantsætte eller på anden måde disponere over det leverede, indtil betaling er sket. Hvis tredjemand retsforfølger det leverede, skal kunden straks informere Leverandøren.
E9. Reklamation, fejl og mangler
E9.1 Kunden skal ved modtagelsen kontrollere varen for eventuelle fejl og mangler, da Leverandøren kun hæfter for mangler, der var til stede ved levering.
E9.2 Synlige skader skal straks anmeldes til producenten og senest næste arbejdsdag kl. 10.00. Varen må ikke flyttes, før der er taget fotos af skaden og emballagen. Hvis skaden ikke anføres på fragtbrevet ved levering, bortfalder retten til reklamation over synlige skader.
E9.3 Skader, der ikke er umiddelbart synlige, skal indberettes til producenten senest 5 arbejdsdage efter levering og dokumenteres med fotos.
E9.4 Reklamation over skjulte mangler, som skyldes konstruktion, materiale eller fremstilling, skal indgives til producenten inden for 12 måneder fra leveringsdatoen.
E9.5 Hvis kunden opdager eller burde have opdaget fejl og mangler, skal reklamation ske skriftligt til producenten med en beskrivelse af manglen. Hvis reklamation ikke sker rettidigt, bortfalder retten til at gøre mangler gældende.
E9.6 Leverandøren har intet ansvar for fejl og mangler, da dette er mellem kunden og producenten. Leverandørens eventuelle ansvar er begrænset til enten afhjælpning, omlevering eller tilbagebetaling af købesummen mod tilbagelevering af produktet i oprindelig stand.
E9.7 Hvis det oplyses, at afhjælpning eller omlevering ikke kan finde sted, kan kunden ophæve aftalen og få købesummen tilbagebetalt mod tilbagelevering af produktet i samme stand som ved levering.
E9.8 Producenten kan vælge at lade afhjælpning eller omlevering udføres af samarbejdspartnere, herunder Leverandøren.
E9.9 Reklamation samt fejl og mangler
- E9.9 Leverandøren er ikke ansvarlig for mangler ved det leverede, der skyldes fejl eller forsømmelser hos underleverandører, herunder producenten. I det omfang, Leverandøren har et krav mod en underleverandør, overdrages dette krav til kunden, der herefter skal rette sit krav direkte mod underleverandøren/producenten.
- E9.10 Hvis kunden gør en fejl eller mangel gældende, og det viser sig, at der ikke er nogen fejl eller mangel, kan Leverandøren kræve betaling for udført arbejde i henhold til gældende prisliste for konsulentbistand og service.
- E9.11 Transportudgifter i forbindelse med reklamation afholdes af kunden og er uden omkostning for Leverandøren.
- E9.12 Reklamationsperioden for dele, der er blevet repareret eller udskiftet, er tre (3) måneder fra reparationens eller udskiftningens dato, dog højst seks (6) måneder fra startdatoen for den oprindelige reklamationsperiode.
- E9.13 Reklamationsretten omfatter ikke fejl relateret til:
- Uegnede materialer, komponenter eller design leveret af kunden.
- Forsømmelser eller fejl fra kundens side, dennes ansatte, repræsentanter eller tredjepart.
- Dele, som ikke er originale reservedele fra Leverandøren.
- Uautoriserede installationer eller ændringer uden Leverandørens skriftlige samtykke.
- Materialer foreskrevet af kunden, som er uegnede til formålet.
- Produkter, hvor kunden har reklamationsret direkte mod en anden producent.
- E9.14 Reklamationsretten dækker ikke sliddele samt almindelig slitage og forringelse.
- E9.15 Leverandøren er ikke ansvarlig for kundens skuffede forventninger til produktets ydelse, da der ikke er givet nogen ydeevnegaranti.
- E9.16 Reklamationsretten dækker ikke korrosion, anløb, rust eller fugtskade på behandlede emner/overflader.
- E9.17 Kunden skal gøre eventuelle mangler gældende, før videre forarbejdning, installation eller montering af produktet. Fejl skal dokumenteres, ellers bortfalder reklamationsretten.
- E9.18 Retningslinjer for reparation af defekte varer:
- Kunden skal kontakte kundeservice ved modtagelse af en defekt vare og må ikke selv forsøge reparation.
- Defekte varer skal returneres forsvarligt emballeret til Leverandørens adresse.
- Defekte varer testes, og hvis varen viser sig ikke at være defekt, kan kunden faktureres for forsendelse og arbejdsomkostninger til test (650 kr. pr. time).
- E9.19 Ombytning til en ny vare dækkes i henhold til gældende lovgivning, men ikke selve udskiftningen. Kunden er ansvarlig for af- og påmontering.
- E9.20 Montageskinner er svært leverbart gods, og mindre tryk, buler, ridser eller skrammer kan forekomme under levering. Kosmetiske skader, der ikke påvirker funktionen, betragtes ikke som fejl.
E9.21 Solcellepaneler er skrøbeligt gods, og kosmetiske skader, såsom ridser, påvirker ikke produktets funktion eller garanti.
E10. Produktansvar
E10.1 Leverandøren er ansvarlig for produktansvar i henhold til Produktansvarsloven, men fraskriver sig ansvar for produktskader på andet grundlag. Leverandørens ansvar kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen fra Leverandørens produktansvarsforsikring.
E10.2 Leverandøren er ikke ansvarlig for indirekte tab, som driftstab, tidstab eller avancetab.
E10.3 Kunden skal skriftligt informere Leverandøren om eventuelle produktansvarsskader uden ugrundet ophold.
E10.4 Hvis Leverandøren pålægges ansvar over for tredjemand, skal kunden holde Leverandøren skadesløs i samme omfang.
E10.5 Kunden skal lade sig sagsøge ved samme domstol eller voldgiftsret som Leverandøren i produktansvarssager.
E11. Ansvarsfraskrivelse og begrænsning
E11.1 Leverandøren hæfter ikke for følgeskader eller indirekte tab som driftstab, avancetab, tab af goodwill eller manglende besparelser.
E11.2 Leverandørens ansvar omfatter ikke skader, der ikke kunne forudses ved aftalens indgåelse.
E11.3 Leverandørens samlede ansvar for manglende opfyldelse af forpligtelser er begrænset til to tredjedele (2/3) af beløbet, som kunden har betalt for produktet, dog højst 50.000 DKK.
E12. Produktændringer
E12.1 Leverandøren forbeholder sig ret til at foretage ændringer eller udskiftninger af produkter eller software, så længe dette ikke væsentligt negativt påvirker produktets funktion eller ydeevne.
E13. Immaterielle Rettigheder
E13.1 Ophavsretten til tegninger, modeller, koncepter, kreative oplæg og andet originalt materiale udviklet af Leverandøren tilhører Leverandøren. Materialet må ikke overlades til tredjepart eller bruges til andre projekter uden forudgående skriftlig tilladelse fra Leverandøren.
E14. Force Majeure
- E14.1 Leverandøren kan annullere ordrer eller udskyde leveringer af ydelser/produkter og fraskriver sig ansvar for manglende, mangelfuld eller forsinket levering, hvis dette skyldes forhold uden for Leverandørens kontrol, eller som gør opfyldelsen urimelig byrdefuld. Eksempler på sådanne forhold inkluderer oprør, krig, terrorisme, naturkatastrofer, offentlige restriktioner, strejke, vareknaphed, produktionsuheld, cyberangreb, pandemier og afbrydelser i energi- eller vandforsyning. Kundens beføjelser suspenderes eller bortfalder i disse tilfælde, og der kan ikke rejses krav om erstatning mod Leverandøren.
E14.2 Force majeure dækker også situationer, hvor Leverandørens underleverandører hindrer Leverandøren i at opfylde sine forpligtelser, hvis det ikke kan afhjælpes uden urimeligt store omkostninger.
E15. Ugyldighed
E15.1 Hvis én eller flere bestemmelser i disse vilkår viser sig at være ugyldige, forbliver de øvrige bestemmelser gyldige. Parterne skal erstatte den ugyldige bestemmelse med en gyldig, der bedst muligt afspejler formålet med den ugyldige bestemmelse.
E16. Registrering og Behandling af Persondata
E16.1 Leverandøren behandler personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatapolitik, som findes på Leverandørens hjemmeside:
E17. Ændringer af Vilkårene
E17.1 Leverandøren forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår.
E18. Lovvalg og Værneting
E18.1 Tvister mellem Leverandøren og kunden afgøres efter dansk ret, dog uden anvendelse af dansk international privatret. Tvister behandles ved retten i Aalborg.